ALTER-serien

På oldengelsk betyder ALTER forandring eller ændring, der finder fodfæste i at skabe ny form og liv ud af overskudsmateriale.

Derfor er vores første serie i produktlinjen selvfølgelig navngivet ALTER og består på nuværende tidspunkt af både rektangulære og runde spiseborde, runde sofa- og sideborde samt hylder.

ALTER-serien er designet af møbeldesigner, Louise Bitsch – og er en produktserie bestående af spiseborde, sofaborde, sideborde og accessories.

Serien tager, som alt andet i vores fortælling, udgangspunkt i at skabe designklassikere med brug af overskudsmateriale fra produkter med en tidligere historie.

Hvert eneste produkt har sit eget udtryk.

De anvendte overskudsmaterialer efterlader hvert eneste bord med sin helt egen fortælling og DNA – og tilbydes i seks forskellige stentyper for endnu større personligt præg.

ALTER-serien forener et cirkulært design med et klassisk og langsigtet udgangspunkt, hvor der ikke på noget tidspunkt er gået på kompromis med de håndværksmæssige detaljer, kvalitet og det unikke og eksklusive udtryk.

Hele serien består af består af 100% naturlige sten og egetræsplanker.

Designeren bag

Louise Bitsch

ALTER-serien er designet af den danske møbeldesigner, Louise Bitsch – som siden 2020 har haft eget designstudio med base i Aarhus.

Louise arbejder intuitivt og sanseligt med traditionsbårne designs, som præger den enkeltes forståelse af pladsen produktet optager.