For virksomheder - Log ind her

Vi tager afsæt i gårsdagen og ansvar for morgendagen

Don’t Waste Tomorrow er en virksomhed der tager afsæt i gårsdagen og tager ansvar for morgendagen i vores stræben efter at revolutionere møbelbranchens miljøbelastninger.

Vores filosofi er – Don’t Waste Tomorrow.  Heri ligger bl.a., at vi ikke må spilde den korte og dyrbare tid, vi er her på jorden. Vi skal leve nu og vi skal omgive os med de ting, vi godt kan lide. Men vi skal gøre det på en bæredygtig måde, hvor vi efterlader en planet i morgen, der har samme standard som den, der blev overladt til os.

Don’t Waste Tomorrow er en virksomhed, hvor design, ansvarlighed og bæredygtighed følges ad i æstetisk og ærlig forening. Idéen bag virksomheden er, at minimere spild fra produktion og transformere restmaterialerne til langtidsholdbare møbelklassikere.

Kombinationen af enkelt, klassisk design og eksklusive naturmaterialer, som sten og træ, definerer et produkt uden udløbsdato, hvis man spørger os.

Vi ønsker at sprede budskabet om, at ting ikke mister værdi, fordi de bliver brugt – tværtimod. Bæredygtige transformationer kræver ekstraordinær viden, overblik og værktøjer – så når vi smelter det hele sammen i vores minimalistiske produktsortiment, har vi gjort os umage for at tage vores kunder med på en transparent, 360 graders møbelrejse, som formidler fremtidens tankegange og medansvarlige fortælling om i morgen.

Har du spørgsmål?

Har du brug for hjælp eller spørgsmål til vores produkter, så sidder vi klar til at hjælpe dig. Udfyld formularen og vi vender retur hurtigst muligt.

Ved at benytte vores formular accepterer du også vores persondatapolitik